Kære klienter
Hermed følger en COVID-19 status fra Dyssegård Kropsklinik.
Jeg tager naturligvis mine klienters sundhed alvorligt – ligesom jeg tager min og min families sundhed alvorligt.
Det betyder, at jeg selvfølgelig lukkede min klinik ned efter Statsministerens tale om COVID-19 onsdag den 11. marts 2020. Jeg aflyste alle mine behandlinger til og med den 30. marts 2020. Denne periode er i dag blevet forlænget til og med den 13. april 2020.
“Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand.”
“Jeg vil desuden kraftigt opfordre alle sårbare borgere til at holde sig hjemme. Dem, som corona kan ramme særligt hårdt.”
“Alle, der er raske, har et kæmpe ansvar for de mest udsatte.”
De ord fra Statsministeren var ikke til at misforstå, og da jeg har flere sårbare og ældre klienter, henvender disse ord sig selvfølgelig til mig, som behandler. Som kropsterapeut/massør er det ganske enkelt ikke muligt at behandle en person uden nærkontakt og med en afstand på 2 meter.
Som ovenfor nævnt, er min klinik derfor lukket til og med Påskemandag. Jeg håber, at kunne genåbne derefter – og at vi ikke er nødt til at forlænge denne periode. Det afhænger selvfølgelig af myndighedernes vurdering – og jeg er klar til holde lukket, så længe det kræves. Vi må stå sammen om at bekæmpe COVID-19.
Jeg håber selvfølgelig, at mine klienter kan vende tilbage hurtigst muligt – og jeg glæder mig til at se jer alle igen. Jeg opdaterer her på siden, når jeg genåbner klinikken.
Min bookingside er blokeret de næste 3 uger, hvor man ikke kan booke en behandling, men der kan bookes behandlinger fra den 15. april 2020. Vær dog opmærksom på, at jeg må aflyse din tid, hvis myndighedernes anbefalinger påkræver det.
Pas på jer selv og alle andre i denne svære og usædvanlige tid.
Kærlig hilsen
Suzanne