Så kom dagen endelig, hvor jeg må genåbne klinikken, og igen kan byde mine kunder velkommen. Jeg ved, at mange har savnet deres behandlinger – og her taler jeg også af egen erfaring.
Fra tirsdag den 6. april kan du altså igen booke en behandling her på siden under fanebladet “Online Booking”. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at du skal kunne fremvise dit Coronapas, inden jeg må behandle dig. Dette er ABSOLUT ikke min idé, og jeg ville ønske, at jeg kunne genåbne uden denne kontrolfunktion. Men som mange andre brancher, må vi jo gøre, hvad regeringen kræver for at kunne servicere og hjælpe vores kunder.
Alle med klippekort og gavekort kan selvfølgelig bruge disse uanset udløbsdato. Man får naturligvis det, man har betalt for, så det skal du ikke bekymre dig om.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på 5364 2206 eller suzanne@krops-klinik.dk. Hvis dit spørgsmål handler om specifikke detaljer vedr. Coronapas (f.eks. teststeder o.l.) må jeg henvise dig til myndighedernes udmeldinger og din kommunes website. Jeg har dog skrevet lidt om Coronaspas indholdet på bookingsiden.
Kh Suzanne