Status efter 1. måned

Så har jeg efterhånden været i gang en måned, og det har været fantastisk. Sikke mange spændende mennesker jeg har mødt og behandlet. Jeg har valgt ikke at annoncere det helt store endnu og har faktisk næsten udelukkende fået kunder via Facebook, LinkedIn og mund til mund henvisninger. Jeg har fået lavet flyers, som jeg har delt ud i mit nærområde, og det fungerer godt for mig, at have en klar føling med, hvad der bliver delt.

Jeg ligger ikke højt på Google, men de mennesker, som har fundet mig, har til gengæld søgt specifikt på det, jeg kan tilbyde.

På min bookingside, kan man nu købe gavekort til en behandling, hvilket da er en skøn gave at kunne give. Det er nemt at bestille og jeg kan sende gavekortet samme dag, så hvis man er tidsnød, er det en hurtig løsning 🙂 Man kan betale med mobilepay, og modtageren booker selv en tid til behandling.

Rejsen fortsætter og jeg bruger nu kropsterapien mere og mere i mine behandlinger. Inden længe vil jeg også ændre i mit bookingsystem, så man kan booke kropsterapi behandlinger.

Tak til alle jer, som allerede har besøgt min klinik – jeg glæder mig til at se jer igen, og til alle andre – jeg glæder mig til møde jer.